DIGITALMUSEUM

 

Malerinden Bergljot Bjørnson Okkels

 

Selvportræt Ref nr.5957En kort præsentation.

Bergljot blev født i Stavanger i 1922. Moderen var uddannet pianist, faderen var fabriksejer. Som ung tegnede og malede Bergljot en del, sideløbende blev hun uddannet skuespiller ved Nationalteateret i Oslo.

I 1947 blev hun dansk gift og flyttede til Danmark, hvor hun boede resten af livet.

Bergljot gik gradvist tilbage til sin interesse for udøvende billedkunst i begyndelsen af 50´erne og hvade sin første selvstændige udstillng i slutningen af 1950´erne. I midten af 60´erne begyndte hun at ændre malestil - og motivvalg. I løbet af 70´erne og 80´erne udviklede hun sin teknik hen mod en udpræget klarhed i farvebearbejdningen.

Det er hovedsagelig de senere værker med denne teknik, der er bevaret og stadig findes samlet.

Bergljot forlod denne tilværelse ultimo 2010. Hendes sidste år var præget af tiltagende Altzheimer. Hun forlod dette liv og sansningen gradvist - som et træ der langsomt går til grunde.

_________________________________________________

 

Bergljot udtaler om sig selv, sine billeder og sin livsopfattelse.

"Når man sover, flyver man ud af kroppen og ser og hører de mærkeligste ting, men man kommer tilbage igen. Det gør man ikke når man dør. Så flyver man videre. Ud af det liv og ind i det næste."

 

"I begyndelsen, da jeg malede, skildrede mine billeder lysets kamp med mørket. Der var meget af det sorte, men det var altid lyset der vandt."

Ref.nr.5951

 

"Det er ikke sådan, at jeg tilhører en bestemt religion. Gud er overalt. I alle religioner er der en sandhed. Det bedste var, om religionerne var "splejset" sammen. Men dertil mangler kærlighed."

(Ovenstående citater stammer fra artikel skrevet af Claus Grymer. KD,31,07,1997)

___________________________________________________________________________________________

Det var Bergljots udtrykkelige ønske at malerierne, ca 180 stk., skulle bevares samlet. Det var også et ønske at de skulle være tilgængelige for offentligheden. Opgaven med denne tilgængelighed er ikke løst endnu, så gode ideer modtages!

I mellemtiden kan nogle få malerier ses på Væksthøjskolen ligesom man her kan købe plakater og postkort.

Venlig hilsen fra arvingerne Ellen Strøyberg og Nik Okkels

 

DIGITALMUSEUM